Rapsprodukter

Limagrain er først med virus resistente (TuYV) rapssorter til det danske marked

Rapsrødsot (TuYV = Turnip Yellow Virus) er den vigtigste, men mindst undersøgte virus sygdom I vinterraps. Rapsrødsot er årsagen til at rapssorterne ikke udnytter deres genetiske potentiale.

Rapsrødsot overføres via ferskenbladlus i efteråret, særligt i lune områder hvor der er hyppig rapsdyrkning. Limagrain er først med virus resistente hydrider til det danske marked. Sorten Architect har udover virus resistens også opspringsgenetik, god phoma resistens og en god stanfasthed. En sort der har vist god tilpasning til mange forskellige dyrkningsforhold over hele Europa.

Sukkerroer og kartofler i sædskiftet øger risikoen for angreb, da disse afgrøder er den primære værtsplante for ferskenbladlusene.

Ferskenbladlusene er meget svære at bekæmpe: De kan modstå ned til minus 15 graders frost og de har over 40 forskellige værtsfamilier, herunder majs, korn samt alle korsblomstrede arter. Øget anvendelse af efterafgrøder giver endnu et levested for ferskenbladlusene, hvor de ikke bekæmpes.

Problemet med ferskenbladlus er størst når vi har høje temperaturer i efteråret, nøjagtig samme problemstilling som vi har med kornbladlusene i vintersæden og efterfølgende infektion af havrerødsot.

Rapsrødsot har mange lighedstegn med havrerødsot, men rapsrødsot overføres kun med ferskenbladlus. Omfanget af rapsrødsot følger omfanget af havrerødsot, idet antallet af lus, uanset art, stiger i et varmt efterår.

Rapsrødsot medfører en rødfarvning af bladene, der også bliver forkrøblede. Virusset medfører færre sideskud, færre frø i skulpene, et reduceret olieindhold, og forhøjet glucosinolat indhold. Dette medfører tab af udbytte – op til 30 % hvis marken er kraftig inficeret.

Eneste effektive løsning på problemet er at anvende virus resistente sorter, da kemisk bekæmpelse er usikker, dyr og utilstrækkelig, da ferskenbladlusene allerede har udviklet resistens mod pyrethorider.

I forsøgsserien, ”NY udbytte fremgang 2015” dokumenteres at rapsrødsot virus findes, og særligt forsøg på Ultanggaard var kraftigt inficeret. Der blev udtaget bladprøver i forsøgs parcellerne og 75% af prøverne var positive for rapsrødsot. Udbyttet i led 1, hvor der blev tildelt 304 kg N, anvendt 5 x svampesprøjtning, 3x vækstregulering og ekstra herbicid-  og insekticidindsats, var ikke imponerende. Der blev høstet 63 hg med maksimal indsats.

Der findes omfattende forsøgsmateriale der dokumenterer, at rapsrødsot kan koste op til 30 % af udbyttet, hvis et forsøg eller en mark er 100 % inficeret. Derfor har rapsen ikke udnyttet hele udbyttepotentialet. Med en infektionsgrad på 75 % på Ultanggaard er det ikke usandsynligt at rapsrødsot har nedsat udbyttet med 20-25 %.

Der blev anvendt 2 x pyrethorid i stadie 12-13 og igen i stadie 14-15, men ferskenbladlusene har udviklet resistens overfor pyrethorid. Selv med en ikke modtagelig population af lus, vil effekten af pyrethorid lynhurtigt aftage, da der sker en fortyndingseffekt i en kraftig voksende afgrøde.

I et varmt efteråer kan der ske indflyvning af lus over 3 mdr. Sammenholdt med en virkningstid for pyrethorider på ca. 14 dage, vil 2 sprøjtninger stadig give ferskenbladlusene tid til at overføre smitten i efteråret.

Neonicotider har givet en vis beskyttelse, men den tilladte dosis, der kan gives med dispensation er 50 % af den normalle dosering. Derfor er rapsen kun beskyttet mod lus under fremspiringen. Cruiser eller Modesto bejdsning har ingen reel virkning overfor ferskenbladlusene.

Genetisk resistens

De overstående udfordringer med at bekæmpe ferskenbladlus har været kendt længe, og derfor har Limagrain siden 2006 forædlet mod at frembringe sorter med genetisk resistens overfor rapsrødsot. I 2014 kom de første hybrider på markedet. Disse gav et meget højt udbytte i forsøg med kraftig rapsrødsot infektion. Til kommende sæson lanceres den første hybrid, hvor udbyttet også er højt, selvom der ikke er forekomst af rapsrødsot.

Sorten Architect er meget robust og har givet et højt udbytte i stort set alle lande, hvor den har deltaget i officielle forsøg, herunder Frankrig, UK, Tjekkiet og Schlesvig Holstein. I det danske landsforsøgene 2016 gav Architect forholdstal 110, hvilket sætter en tyk streg under sortens udbyttepotentiale.

Architect har udover virus resistens

  • Opspringsgenetik,
  • God phoma resistens,
  • Kraftig efterårsudvikling
  • God standfasthed.

Alt i alt er Architect en meget komplet sort, der er leverer et højt udbytte under mange forskellige dyrkningsforhold.

 

LG er blevet en af Europas førende forædlere af vinterraps.

Med et godt genetisk materiale, og et omfattende europæisk forædlingsprogram skubber vi udbytterne op og omkostningerne ned, til gavn for alle landmænd.

LG forædler mod højere ydende hybrider, da de i forhold til linjesorterne giver bedre udbytte, specielt på de dyrkede marker, der i modsætning til forsøgene ikke altid er ensartede og rummer i naturlig variation i bonitet.

I hybridsorterne er det muligt at indkrydse specifikke gener fra andre arter. Skulpeopspringsgenetikken stammer fra radissen.

Limagrains forædling sigter mod nye og bedre hybridsorter. Vi arbejder på at forbedre udbytte og olieindholdet.

Sideløbende arbejdes der på at forbedre de agronomiske egenskaber herunder:

  • Sygdomsresistens (phoma og lys bladplet)
  • xLGrow= God og kraftig efterårsudvikling uden tendens til strækning af hovedskuddet
  • Standfasthed
  • Vinterfasthed
  • Indkrydsning af skulpeopspringsgenetik

For at sikre de danske landmænd de bedste sorter afprøves alle nye hybrider fra på 3 lokaliteter i Danmark inden de sendes videre til værdiafprøvning, eller direkte i landsforsøg. Sideløbende foretages forsøg i Danmark for at få yderlige viden om sorternes egenskaber.

Vi sigter efter et højt udbytte, hvert år og hvert sted.

Vinterrapssorter til det danske klima

LG tester vinterfastheden i det ekstreme i samarbejde med vores Finske kollegaer i Boreal. Vi tester de markedsførte sorter på 4 lokaliteter i Finland. Her er vinteren hård, snedækket er tyndt, og der skiftes mellem tø og frost frem til maj måned. Den nordligste lokalitet ligger kun 800 km syd for polarcirklen og her er garanti for en virklig hård vinter.

Forsøgene giver os en unik viden om sorternes overvintringsevne, samt deres evne til at buske sig i foråret. – Sorternes overvintringsevne bliver sat på en barsk prøve på alle lokaliteter og ingen sorter kommer igennem vinteren uden vinterskader.

Blandt de almindelige hybrider var Armstrong den sort, der klarede skærene bedst i vinteren 2013/14 – Næsten på niveau med dværghybrider, som normalt klarer sig bedst i forhold til almindelige hybrider.