Sygdomme i raps
LYS BLADPLET
Lys bladplet forårsages af svampen Pyrenopeziza brassicae.
Sygdomsudvikling
Infektion af bladene sker i efteråret via luftbårne sporer produceret på rester af sidste års rapsafgrøde. To til fire uger efter infektion ses de første symptomer. Sygdommen udvikler sig i løbet af vækstsæsonen, vha. sporer der spredes ved nedbør og ved vækst inde i bladstilke og stængler. Symptomer observeres på bladene i det tidlige forår, eller i enkelte tilfælde allerede fra efteråret. Omkring juni ses karakteristiske symptomer på stænglerne. De angrebne blade bliver typisk hængende visne på stænglerne længe. Ved kraftige angreb kan symptomerne også iagttages på skulper.
Bekæmpelse
Der er de senere år i stigende grad set angreb under danske forhold, og bekæmpelse med fungicider er aktuel fra begyndende strækning i det tidlige forår. Den vejledende bekæmpelsestærskel er 20 procent angrebne planter (SEGES).
Der er betydelige forskelle i modtagelighed for lys bladplet mellem de kommercielle sorter af vinterraps. Angreb af lys bladplet er bedømt i en række landsforsøg i 2020 til 2022. LG’s sorter udviser generelt en meget lav modtagelighed for lys bladplet på både blade og stængler.
Symptomer på lys bladplet. Tidlige bladsymptomer i april, bemærk de hvide sporehobe rundt om selve læsionen (tv). Senere bladsymptomer (m). Til højre ses stængelsymptomer af lys bladplet sidst i juni.
KRANSSKIMMEL
Kransskimmel angriber korsblomstrede afgrøder herunder raps. Sygdommen forårsages af svampen Verticillium longisporum. Det er en mono-cyklisk sædskiftesygdom, hvor smitstof kan overleve i jorden i op til 10 år.
Sygdomsudvikling
Svampen inficerer gennem rodhår, og symptomerne skyldes svampens vækst i ledningsstrengene. De første symptomer ses relativt sent, som en ensidig bronzefarvning på stænglerne fra juni – juli. Senere dør vævet, og man kan se de sorte mikro-sklerotier, der gør svampen i stand til at overleve længe i jorden. Kraftig infektion fører til en nødmodning af planterne, dog betyder den relativt sene symptomfremkomst, at sygdommen normalt er af mindre udbyttemæssig betydning.
Tolerante sorter
Eneste bekæmpelsesmulighed er et sundt sædskifte, hvor raps følges af 3-4 rapsfrie år, og dyrkning af rapssorter med tolerance mod kransskimmel. Sorterne LG ADAPT, LG ACADEMIC, LG ADELINE, LG ARMADA, LG AUCKLAND og den kålbrokresistente LG SCORPION har alle en god tolerance mod kransskimmel og er således gode bud på sortsvalg i marker med forekomst af kransskimmel.
Til venstre ses de første symptomer på kransskimmel, en ensidet bronzefarvning af stænglen. Senere visner vævet, overfladen af stænglen løsner sig og de sorte mikro-sklerotier kan ses som små sorte prikker (højre).
RODHALSRÅD
Rodhalsråd (Phoma) forårsages af svampene Leptosphaeria maculans og L. biglobosa. L. maculens er den vigtigste af de to.
Sygdomsudvikling
Om efteråret inficeres bladene af luftbårne sporer fra rester af forrige års afgrøde, og danner karakteristiske bladlæsioner. Fra bladene vokser svampen, ofte uden synlige symptomer, ned gennem bladstilken og stænglen, hvor den angriber rodhalsen og forårsager rodhalsråd. Symptomerne på rodhalsen ses i løbet af maj – juni, og resulterer i en delvis blokering af ledningsstrengene i stænglerne. Kraftigt inficerede planter nødmodner, og der kan forekomme lejesæd, hvor stænglerne knækker lige over jordoverfladen. Kraftige planter med en tyk stængel bliver mindre påvirket af rodhalsråd end svage planter med tynde stængler.
Svage planter forekommer ved sen såning og/eller stor plantetæthed. Sygdommen fremmes af fugtigt og varmt vejr i efterår og vinter. Rodhalsråd er normalt af mindre betydning i Danmark, og bekæmpelse er sjældent aktuel.
Sortsresistens
LG forædler målrettet på at øge resistensen mod svampen, og anvender de racespecifikke resistensgener RLM7 og RLM3, der giver en god resistens mod bladinfektion med L. maculens. Der arbejdes også med at øge resistensen mod vækst af svampen gennem bladstilken og stænglen. Denne resistens virker mod alle racer af svampen.
Sorternes modtagelighed for rodhalsråd undersøges ikke i Danmark. Men alle markedsførte LG sorter har vist en lav modtagelighed for rodhalsråd i officielle forsøg i Frankrig og England, samt i LG’s egne udviklingsforsøg.
Bladlæsioner i efteråret (venstre) forårsaget af L. maculens. Svampen vokser fra bladene ned gennem bladstilken til rodhalsen, hvor den forårsager rodhalsråd forår og sommer (højre).
RAPSRØDSOT
Rapsrødsot forårsages af TuYV (Turnip Yellow Virus), og er den mest udbredte virussygdom i raps. Kraftige angreb kan reducere udbyttet med 5 – 15 procent i modtagelige sorter.
Sygdomsudvikling
Rapsen inficeres af virusbærende ferskenbladlus i løbet af efteråret. Sygdommen fremmes af lune efterår, der medfører en lang periode, hvor aktiviteten af bladlus er høj. Ferskenbladlusene er svære at bekæmpe kemisk, og kan forekomme over en lang periode. Dyrkning af sorter med resistens mod TuYV virus er den eneste realistiske måde at forhindre udbyttetab forårsaget af rapsrødsot.
Symptomer
Symptomerne på rapsrødsot observeres fra midt på efteråret. Bladranden farves rød, og i nogle tilfælde forkrøbles bladene. Inficerede planter udvikler færre sideskud, har en lavere plantehøjde, færre frø i skulperne, og frøene har et lavere olieindhold.
Alle LG’s rapssorter til det danske marked indeholder et resistensgen, der giver en effektiv resistens mod sygdommen rapsrødsot.Resistensgenet medfører en kraftig begrænsning i TuYV virussets evne til at formere sig i planten, og resistente sorter har et meget lavt infektionsniveau.
Symptomer på rapsrødsot. Til venstre ses et blad med den karakteristiske violette rand, der kan iagttages fra midt på efteråret, og til højre symptomer fra slutningen af maj.
