LG 31.233 FAO 220

LG 31.233 er en sen sort med et enormt højt udbytte potentiale. LG 31.233 har i tyske forsøg og i Limagrain’s egn screening ved Agerbæk vist meget høje tørstof- og energiudbytter og er derfor særlig velegnet til biogas. FK-NDF er på samme høje niveau som vi kender det fra LG31.211. LG31.233 er en bladrig plantetype med flotte lange kolber og en god stay-green. Den har derudover en høj standfasthed.

• Udnytter potentialet på de lune lokaliteter
• Til majsrige rationer – høj FK-NDF
• God forårsudvikling
• God stay-green
• Super kvalitet til biogas
• Standfasthed i top

Klik og se datablad

LG ANIMAL NUTRITION

Suveræn kvalitetsprofil, høj ydelse og de bedste dyrkningsegenskaber

De majssorter, der tildeles det gule LGAN stempel i Danmark er nøje udvalgte efter en lang række kriterier. Sorterne vurderes på baggrund af vores egne forsøgsresultater samt minimum 2 års resultater i Landsforsøgene, hvor høj NDF-fordøjelighed er et af nøglekriterierne. Vigtige parametre derudover er bl.a. totalt energiudbytte, energiværdi (NEL20, MJ/kg TS), stivelsesudbytte, stivelsesindhold og udbyttestabilitet.

Høj NDF-fordøjelighed – et klart forædlingsmål hos Limagrain

Limagrain har det klare forædlingsmål, når det drejer sig om udvikling af helsædssorter til malkekøer, at både NDF-fordøjelighed og stivelsesindholdet skal optimeres. Det giver os majssorter med den bedste kvalitetsprofil, hvor fordøjeligt NDF og stivelse indgår i en perfekt balance.

Du kan kende sorterne med den højeste NDF fordøjelighed på det gule LG Animal Nutrition stempel, som her op til højre.

HVAD ER NDF OG HVILKEN BETYDNING HAR FORDØJELIGHEDEN AF NDF?

NDF er fibre – også kaldet cellvægsstoffer.

”NDF består hovedsageligt af cellulose, hemicellulose og lignin. Lignin-delen er helt ufordøjelig, mens cellulose og hemicellulose kan udnyttes via mikroorganismers nedbrydning i vommen hos drøvtygger. Der er stor forskel på majssorters NDF-fordøjelighed. Variationen skyldes dels forskelle i indholdet af lignin, dels forskelle i strukturen af cellevægsstofferne.”

Grundlæggende dannes der 3 slags organiske syrer ud fra kulhydraterne: sukker giver meget smørsyre, stivelse meget propionsyre, og NDF meget eddikesyre. Man har fundet ud af, at den ideelle sammensætning af de organiske syrer i vommen, når det gælder produktion af mælk, er 60 procent eddikesyre, 20 procent propionsyre og 20 procent smørsyre.

De organiske syrer omdannes via koens stofskifte til fedt, sukker og protein i koens mælk, samt fedt og protein i kød. Meget eddikesyre giver mere fedt og protein i mælken.