Rapssorter

Limagrain er i front med innovative hybridrapssorter til danske landmænd

Limagrain har de senere år opnået stor succes i Europa, med en række rapssorter, hvoraf ARCHITECT er den største og mest udbredte. Limagrain’s forædling af vinterraps til Europa sker fra forædlingsprogrammer i Tyskland, England og Frankrig.

Kendetegnende for Limagrain’s forædling er et højt innovationsniveau. Nye egenskaber udvikles kontinuerligt, med en række samarbejdspartnere og overføres til den kommercielle forædling. Det har ført til introduktionen af en række nye egenskaber i Limagrain’s vinterrapssortiment. Det drejer sig om lav modtagelighed for sygdommene phoma, kålbrok og rapsrødsot, der er opnået ved introduktionen af en række nye resistensgener, samt skulpeopsprings-resistens der medfører en lav tendens til opspring af skulper og tab af frø før høst. Senest arbejdes der intensivt på at forbedre rapssorternes udnyttelse af kvælstof.

Limagrain var først med rapssorter der kombinerer skulpeopsprings-resistens med resistens mod rapsrødsot. Det har ledt til et sortiment, der i dag næsten udelukkende udgøres af sorter med både skulpeopsprings-resistens, resistens mod rapsrødsot, samt en lav modtagelighed for phoma.

Rodhalsråd (Phoma)

Rodhalsråd forårsages af svampene Leptosphaeria maculans og L. biglobosa. L. maculens menes at være den vigtigste af de to. Om efteråret inficeres bladene af luftbårne sporer, fra rester af forrige års afgrøde, og danner karakteristiske bladlæsioner. Fra bladene vokser svampen, ofte uden synlige symptomer, ned gennem bladstilken og stænglen, hvor den angriber rodhalsen og forårsager rodhalsråd. Symptomerne på rodhalsen ses i løbet af maj – juni, og resulterer i delvis blokering af ledningsstrengene i stænglerne, kraftigt inficerede planter nødmodner. Kraftige planter med en tyk stængel bliver mindre påvirket af rodhalsråd end svage planter med tynde stængler. Svage planter kan forekomme ved sen såning og/eller stor plantetæthed. Sygdommen fremmes af fugtigt og varmt vejr i efterår og vinter.

Limagrain forædler målrettet for at øge resistensen mod svampen, og anvender de racespecifikke resistensgener Rlm7 og Rlm3, der giver en god resistens mod bladinfektion med L. maculens. Sorternes modtagelighed for rodhalsråd undersøges ikke i Danmark. I England hvor angrebene af rodhalsråd er mere udbredte, indplaceres sorterne på en 1 – 9 skala, hvor 1 = modtagelig og 9 = resistent. AMBASSADOR og AURELIA har begge Rlm7 resistensgenet, og har fået den næstbedste karakter 8. ARTEMIS ligeledes med Rlm7 har karakteren 7, og ARCHITECT der ikke har racespecifikke resistensgener, har karakteren 5 (se ”recommended list 2020/21”). Den nyeste sort LG AVIRON har ikke fået karakter for modtagelighed for rodhalsråd endnu. LG AVIRON har resistensgenerne Rlm3 og Rlm7, og havde i franske officielle forsøg i 2019 en meget lav modtagelighed for rodhalsråd.

Lys bladplet

Lys bladplet forårsages af svampen Pyrenopeziza brassicae. Infektion af bladene sker i efteråret via luftbårne sporer produceret på rester af sidste års rapsafgrøde. To til fire uger efter infektion ses de første symptomer. Sygdommen spredes i løbet af vækstsæsonen, vha. sporer der spredes med regnplask og ved vækst inde i bladstilke og stængler. Symptomer observeres først og fremmest på bladene, men ved kraftige angreb kan symptomer iagttages på stængel og skulper. Sygdommen er tabsvoldene i det nordlige England og i Skotland. Der er de senere år i stigende grad set angreb under danske forhold. Lys bladplet kan forårsage betydelige udbyttetab, og bekæmpelse med fungicider kan være nødvendig i efteråret, men især omkring strækning foråret.

Der er betydelige forskelle i modtagelighed for sygdommen mellem de kommercielle sorter af vinterraps. Lys bladplet er bedømt i fire landsforsøg i foråret 2020. LG AVIRON og AURELIA rangerer henholdsvis som nr. et og tre for lav modtagelighed for lys bladplet, og også AMBASSADOR er at finde i gruppen af sorter med lav modtagelighed. I alt 26 sorter blev bedømt, se resultaterne her.

Rapsrødsot

Rapsrødsot forårsages af TuYV (Turnip Yellow Virus), og den anses for den vigtigste virussygdom i vinterraps. Rapsen inficeres med virus i efteråret via virusbærende ferskenbladlus. Sygdommen fremmes af lune efterår og af hyppig rapsdyrkning. Sukkerroer og kartofler i sædskiftet øger ligeledes risikoen for angreb, da disse afgrøder er den primære værtsplante for ferskenbladlusene. Ferskenbladlusene er svære at bekæmpe kemisk, og der findes ingen skadetærskler, derfor er genetisk resistens den eneste realistiske måde at forhindre udbyttetab pga. rapsrødsot.

Symptomerne på rapsrødsot er en rødfarvning af bladranden og i nogle tilfælde en forkrøbling af bladene. Inficerede planter udvikler færre sideskud og har færre frø i skulperne. Frøene har et reduceret olieindhold og et forhøjet indhold af glucosinolat. Symptomerne på rapsrødsot minder meget om symptomerne på næringsstofmangel, og infektion med rapsrødsot overses derfor ofte.

Rapsblad fra modtagelig sort med en karakteristisk violet rand, der er et symptom på infektion med rapsrødsot. Foto: Limagrain Tyskland 2014.

Langt hovedparten af Limagrain’s hybridrapssorter indeholder et resistensgen, der stammer fra en resyntetiseret rapslinje ”R54”. Genet medfører en kraftig begrænsning i virussets evne til at formere sig i planten. Resistente sorter har et meget lavt infektionsniveau og kan tolerere en vis mængde virus. Kraftige angreb med TuYV virus reducerer udbyttet med 10 – 15 procent i modtagelige sorter i forhold til rapssorter med resistensgenet.

Limagrain har i en årrække moniteret udbredelsen af rapsrødsot i Europa. Ofte er op mod halvdelen af planterne i modtagelige sorter inficerede allerede i efteråret. I foråret 2020 blev der moniteret på tre lokaliteter i Danmark. På Lolland viser moniteringen, at 90 % af planterne i en modtagelig sort er inficerede med TuYV, ved Odder er 50 % inficerede, og ved Skive er der 10 % inficerede planter. Det er det lunere vejr og den lavere nedbørsmængde på Lolland i efteråret 2019, der er årsag til den kraftige infektion sammenlignet med Odder og Skive. I den rødsot-resistente sort ARCHITECT er infektionsniveauet reduceret med en faktor 5 på Lolland og ved Odder, mens ingen planter er inficerede ved Skive.

 

 

Resistens mod skulpeopspring

Skulpeopsprings-resistensen er essentiel, og er at finde i alle Limagrain’s sorter på det danske marked. Resistensen beror på et gen der oprindeligt stammer fra radise, genet sikrer en sej skulpe, der kun vanskeligt springer op ved modenhed. Opsprings-resistensen muliggør, at høsten kan afvente, at de yngste skulper på rapsplanterne modner og kan tærskes. Ofte vil en del grønne skulper passere utærskede gennem mejetærskeren. Opsprings-resistensen betyder, at sorternes genetiske udbyttepotentiale kan udnyttes fuldt ud, samtidig med at risikoen for frøspild som følge af blæst og hagl er minimal.

Vinterrapssorter til det danske klima

Selvom der bliver længere mellem de kolde vintre, er vinterfasthed stadig en vigtig egenskab i vinterraps. Limagrain tester vinterfastheden under kontinentale forhold i Tyskland og Polen, samt i Finland i samarbejde med Boreal. De markedsførte sorter afprøves på fire lokaliteter i Finland, hvor vinteren er hård, snedækket tyndt, og vejret skifter mellem tø og frost frem til maj måned. Forsøgene giver en unik viden om sorternes overvintringsevne, samt deres vitalitet og genvækstevne i foråret.

Etablering og vækst i efteråret

Limagrain’s vinterrapssorter har alle en god tidlig vitalitet og en kraftig vækst i efteråret. Den hurtige udvikling i etableringsfasen er en stor fordel under vanskelige etableringsforhold, med angreb af skadedyr eller under de kolde og fugtige forhold i efteråret 2019. I foråret 2020 er det mange steder i forsøg og demoparceller tydeligt, at Limagrain’s fokus på en kraftig og robust efterårsvækst er en stor fordel i et nedbørsrigt efterår. Limagrain’s sorter skiller sig i særlig grad ud ved deres flotte vækst i forsøg, der er etableret under vanskelige forhold, og har oplevet et vådt og koldt efterår.

Af hensyn til overvintring er det vigtigt at undgå strækning af hovedskuddet i efteråret. Det undgås ved at etablere en passende plantebestand af 30-40 planter pr. kvm, bliver bestanden tæt presser planterne hinanden opad. På fire til fem løvbladsstadiet (stadie 14-15) i løbet af september, tages beslutning om en eventuel vækstregulering. For vækstregulering taler en tæt plantebestand, kraftig vækst, tidlig såning og varmt vejr, med høj jordtemperatur. Vækstregulering undlades under forhold med svagere vækst, tynd plantebestand, fugtige og kolde vejrforhold og såning sidst i august.