Rapsprodukter

Limagrain er først med de innovative hybrider der kombinerer virus-resistens og skulpeopsprings-resistens

Rapsrødsot (TuYV = Turnip Yellow Virus) er den vigtigste, men mindst undersøgte virussygdom i vinterraps. Rapsrødsot er en af årsagerne til at rapssorterne ikke udnytter deres genetiske potentiale.

Rapsrødsot overføres via ferskenbladlus i efteråret, særligt i lune områder hvor der er hyppig rapsdyrkning. Limagrain er først med virus resistente hydrider til det danske marked. Sorten Architect har udover virus resistens også skulpeopsprings-resistens, god phoma resistens og en god standfasthed. En sort der har vist god tilpasning til mange forskellige dyrkningsforhold over hele Europa.

Sukkerroer og kartofler i sædskiftet øger risikoen for angreb, da disse afgrøder er den primære værtsplante for ferskenbladlusene.

Ferskenbladlusene er meget svære at bekæmpe: De kan modstå ned til minus 15 graders frost og de har over 40 forskellige værtsfamilier, herunder majs, korn samt alle korsblomstrede arter. Øget anvendelse af efterafgrøder giver endnu et levested for ferskenbladlusene, hvor de ikke bekæmpes.

Derudover fremmer klimaforandringer også fersken-bladlusenes muligheder for at formere sig, og

Problemet med ferskenbladlus er størst når vi har høje temperaturer i efteråret, nøjagtig samme problemstilling som vi har med kornbladlusene i vintersæden og efterfølgende infektion af havrerødsot.

Rapsrødsot har mange lighedstegn med havrerødsot, men rapsrødsot overføres kun med ferskenbladlus. Omfanget af rapsrødsot følger omfanget af havrerødsot, idet antallet af lus, uanset art, stiger i et varmt efterår.

Rapsrødsot medfører en rødfarvning af bladene, der også bliver forkrøblede. Virusset medfører færre sideskud, færre frø i skulperne, et reduceret oileindhold, og forhøjet glucosinolat indhold. Dette medfører tab af udbytte

Der er set et forbedret udbytte på op til ca. 600 kg frø under danske forhold, Holeby 2016, og vi ser mellem 5-10% udbyttenedgang når marker eller forsøg er kraftigt inficeret.  I 2018 forsøgene blev højeste udbytte opnået i LG ARTEMIS, der naturligvis er virus-resistent.

Eneste effektive løsning på problemet er at anvende virus resistente sorter, da kemisk bekæmpelse er usikker, dyr og utilstrækkelig, da ferskenbladlusene allerede har udviklet resistens mod pyrethorider.

I et varmt efterår kan der ske indflyvning af lus over 3 mdr. Sammenholdt med en virkningstid for pyrethorider på ca. 14 dage, vil 2 sprøjtninger stadig give ferskenbladlusene tid til at overføre smitten i efteråret.

Derudover vil enhver pyrethorid-sprøjtning fremme resistens, og markens nyttedyr bliver desværre også slået ned Derfor er en kemisk bekæmpelse en meget dårlig løsning.

Neonicotider har givet en vis beskyttelse, men da Cruiser ikke længere er tilladt er rapsen ubeskyttet hele efteråret.

Vinterrapssorter til det danske klima

LG tester vinterfastheden i det ekstreme i samarbejde med vores Finske kollegaer i Boreal. Vi tester de markedsførte sorter på 4 lokaliteter i Finland. Her er vinteren hård, snedækket er tyndt, og der skiftes mellem tø og frost frem til maj måned. Den nordligste lokalitet ligger kun 800 km syd for polarcirklen og her er garanti for en virklig hård vinter.

Forsøgene giver os en unik viden om sorternes overvintringsevne, samt deres evne til at buske sig i foråret. – Sorternes overvintringsevne bliver sat på en barsk prøve på alle lokaliteter og ingen sorter kommer igennem vinteren uden vinterskader.