En investering i en majssort med et stort udbytte i arealenheder og en høj NDF fordøjelighed giver økonomisk god mening. Det konkluderer seniorforsker og ph.d. ved Institut for Husdyrbiologi og -sundhed, Martin Weisbjerg, der her giver gode råd om, hvad mælkeproducenter bør overveje, før der vælges majssorter.
Martin Weisbjerg
”Jeg vil gå efter en majssort med et højt udbytte i foderenheder pr. ha, og af disse vil jeg vælge den med højest cellevægsfordøjelighed – dvs. højeste FK-NDF værdi. En investering i en god majssort kan forsvares rent økonomisk, da ensilagen vil være tilsvarende udbytterig.”
Det er rådet fra Martin Weisbjerg, der er seniorforsker og ph.d. ved Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet, Institut for Husdyrbiologi og -sundhed, til mælkeproducenterne, før de vælger majssorter.
Majs giver en god og sund mælkeydelse, og derfor er majsensilage blevet en af de vigtigste grovfoderkilder til malkekøer i Danmark.
”Med de majssorter, der er tilgængelige i dag, giver en god letfordøjelig majsensilage den samme mælkeydelse, som hvis grovfoderet delvist erstattes af kløvergræsensilage. Grundet forbedret høstteknologi og bedre sorter er foderoptagelsen såvel som foderværdien øget betydeligt,” forklarer Martin Weisbjerg.
Fokus på fordøjelighed og stivelse
Det er vigtigt at vælge en majssort, der passer til de lokale, klimatiske forhold, og som passer til den majsandel, der ønskes i den endelige foderration. Det kan gøres ved at vælge en sort med en høj stivelsesandel eller en sort med et mere moderat stivelsesindhold, som til gengæld har en høj cellevægsfordøjelighed.
”Er der for eksempel tale om et tilskud af majsensilage til en græsbaseret ration, så kan man sagtens gå efter en majssort med masser af stivelse. Er det derimod en majsration med et tilskud af græsensilage, bør man satse på en majssort med letfordøjelige cellevægge og en moderat stivelsesprocent,” vurderer Martin Weisbjerg og fortsætter: ”Det er vigtigt, at man vælger en sort, der i tidlighed passer til klima og jordbund i Danmark”.
Forskning giver gode resultater
Når der skal høstes, er der ofte tvivl hos landmanden om det mest optimale høsttidspunkt.
”Produktionsmæssigt er perioden for høst underordnet, så længe tørstofindholdet spænder fra cirka 30 procent til 35-36 procent. Risikoen for saftafløb bestemmer nedre grænse for tørstofindhold og kravet om en effektiv komprimering i stakken den øvre grænse,” vurderer Martin Weisbjerg og konkluderer, at en stabil ensilage er af største vigtighed.
Forskningscenter Foulum har udført undersøgelser, der viser, at en snittelængde på mellem 10 og 27 millimeter ikke giver nævneværdig forskel i strukturværdien. Forskningscentret anbefaler dog generelt en snitlængde på cirka ti millimeter.
”Den nye forskning, majsproducenternes øgede viden og forbedrede sorter bør udnyttes af mælkeproducenterne. Det giver nye muligheder, at forædlingsvirksomhederne arbejder målrettet med udviklingen af majssorter, og ikke kun har fokus på masseproduktion, for det resulterer i en forbedret mælkeproduktion,” fortæller Martin Weisbjerg, der ser frem til sorter med endnu højere fordøjelighed af cellevægge. ”Det vil virkelig rykke på foderudnyttelsen og dermed mælkeydelsen,” konstaterer han.