Ved tørre jordbetingelser kan sådybden øges til mere end de normale 3-4cm for at sikre fugt til frøet og dermed en ensartet fremspiring. Dybere såning kan dog påføre majsen stress, især i kølige år. Ved dyb såning skal der bruges meget energi på at danne kimstænglen, der løfter koleoptilen eller spiren op til jordoverfladen. Er jorden kold, går det langsomt, og majsen har svært ved at vokse fra svampeangreb m.m. Hvis majsen omvendt sås for øverligt, tvinges den til at sætte sit hjerteskud tættere på jordoverfladen end de optimale ca. 1,5cm, hvilket kan resultere i ”rodløse” majs, som skaber problemer senere i sæsonen. Derfor er det vigtigt at tjekke sådybden undervejs i såningen. Sådybden kan øges fra de optimale 3-4cm ned til 4-6cm for at sikre jordfugt uden en væsentlig forværring af fremspiringen. Ved en sådybde dybere end 6cm forværres fremspiringen markant. Dette kan dog være en nødvendighed flere steder pga. fugle og pga. tørre jordforhold.
Så teknik
Klumpsåning var meget udtalt i år og ekstra irriterende nu hvor fremspiringen var dårligere end normalt. Majs kan til en vis grad kompensere for en dårlige fremspiring, men det kræver i så fald at frøene er jævnt fordelt. Således at der ikke opstår huller i rækken på 40-50 cm, som et resultat af at et frø er dødt og tre er sået oven i hinanden. Stil derfor krav til dig selv og/eller din maskinstation ved såning således at placeringen af frøene bliver tilfredsstillende.
Det er vigtigt, at såmaskinen indstilles efter frøstørrelse og form. Det skal tjekkes og om nødvendigt justeres hver gang der skiftes sort og/eller frøparti. Det behøver ikke tage mere en 10 min. at skifte skiven og det gør en kæmpestor forskel.
Klumpsåning
Det er vigtigt, at såmaskinen indstilles efter frøstørrelse og form. Det skal tjekkes og om nødvendigt justeres hver gang der skiftes sort og/eller frøparti. Det behøver ikke tage mere en 10 min. at skifte skiven og det gør en kæmpestor forskel.
Uanset jordtype bør såmaskine og traktor spores således, at der kun køres mellem sårækkerne, og der bør benyttes mellemringe når der anvendes tvillingehjul. Majs der er sået i køresporet, giver mindre udbytte og dårligere kvalitet.
Der er stor forskel på de forskellige såmaskiners evne til at så præcist. Men for høj hastighed og slidte så-skær kan også være årsag til, at frøene havner med uens afstand og sådybde. For at opnå en ensartet såning er det derfor vigtigt at så-skærene er skarpe og at kørsels hastigheden er tilpasset efter forholdene. Derudover skal såbedet være jævnt og løsnet i dybden, men tilpas pakket således at majs-rødderne kan vokse frit nedefter uden at møde større lufthuller i rodzonen.
Korrekt udsædsmængde
Enkelte steder i landet er udsædsmængden for lav set i forhold til SEGES-anbefaling der tager udgangspunkt i den økonomiske sammenhæng mellem udbytte og udgifter til udsæd. Det er således kun ved dyrkning af meget sildige sorter i Midt- og Nordjylland eller til kolbe/ kernemajs at anbefalingen er 90.000 frø/ha. I alle andre tilfælde er det økonomiske optimum 100-110.000 frø/ha. Det ønskede plantetal er mange steder 90.000, men en markspiring på 100% er lige så urealistisk i majs som den er i korn og derfor skal udsædsmængden altså være højere. For at få en vellykket afgrøde skal udsædsmængden selvfølgelig stadig tilpasses til de lokale forhold. Ved forhold som forsinker majsens modning (f.eks. sen sort, sen såning, lave jordtemperature, vindfølsomme marker osv.) bør plantetallet sænkes. Omvendt – ved forhold der indikerer tidlig modning kan plantetallet øges.
Så kom vi i gang med høst af vores storskala forsøg i vinterraps 😊👏
Og hvilken start ved Peter Michaelsen, Nørregaard, i Nordjylland 😊
Marken var meget udfordret i efteråret. Der var tørke ved såning, og selvom frøene kom lidt dybere i jorden end de sædvanlige 2 cm, spirede de af 2-4 omgange i efteråret. Det er meget stiv lerjord - JB umulig, som Peter kalder det - og der var store snegleangreb. Marken var derfor temmelig tynd i efteråret - faktisk ikke særlig imponerende at se på. Som medarbejder Andreas udtrykker det, så var det faktisk lige til at få ondt i maven af 🥴
Ondt i maven havde vi ikke længere, da marken onsdag eftermiddag blev høstet på en meget varm og solrig dag 😎☀️
Den blev skårlagt 9 dage før høst, og med et tykt lag blev det hurtigt tydeligt, at det gik ikke helt galt. Sagt på beskedent nordjysk. Faktisk gik det rigtig godt 😊
Gennemsnittet i de fem LG sorter blev knap 6400 kg/ha korrigeret for vand og olie.
Udbytterne blev:
LG Arrakis 6500 kg/ha
LG Adrenalin 6400 kg/ha
LG Akerman 6350 kg/ha
LG Armada 6300 kg/ha
LG Adapt 6300 kg/ha
LG Akerman “straffes” lidt i beregningerne, da den er lidt senere moden og havde en vandprocent på 12, hvor de andre sorter havde en vandprocent på 9-11. Højeste olieprocent havde LG Adrenalin på 53% 💪
Igen bliver man overrasket over, hvordan en rapsmark kan kompensere! Ingen af os havde troet på over 6 tons, da vi stod i marken i efteråret 😲
Marken er sået den 22. august, har fået tildelt 70 kg N i efteråret, primært i nedfældet gylle. Forårstildelingen blev sen pga den lange vinter. 22. marts blev der tildelt 80 kg N i svovlsur ammoniak, og start april de resterende 45 kg N i gylle. I alt 125 i foråret og i alt 190 kg N.
Der er svampesprøjtet 2 gange, den 7. maj og den 19. maj. Der er ikke vækstreguleret hverken efterår eller forår.
Stærkt arbejde og tak for hjælpen til høst-team Nørregaard med Andreas, Rasmus og Peter 😊💪