Assist plus i marken

Fremtidens skadedyrsstrategi i rapsmarken


Limagrain lancerer Assist+, en ny companion crop til vinterraps, der giver bedre beskyttelse mod rapsjordlopper og renere marker.

En lang række pesticider er under revurdering pga. indhold af PFAS, og vi ser ind i en fremtid med færre skadedyrsmidler. Mavrik blev forbudt ved årsskiftet, og dermed kan vi ikke længere bekæmpe glimmerbøsser i vinterrapsen. Lamdex til bekæmpelse af rapsjordlopper er pt. under revurdering, og hvis dette middel forbydes, kan vi heller ikke længere bekæmpe rapsjordlopper, som er et af de skadedyr, der kan forvolde størst skade og økonomisk tab i vinterraps. Derfor afprøves andre metoder til at begrænse skaderne af rapsjordlopper.

Limagrain introducerer til kommende sæson Assist+, som er en blanding af tre arter, der udsås sammen med rapsen. De tre arter er vikke, kløver og bukkehorn, som alle er kvælstoffikserende og giver marken flere fordele.

Tre fordele ved Assist+

Formålet med udsåning af denne blanding sammen med rapsen er:

  1. Begrænsning af rapsjordlopper og deres skadesvirkning

  2. Begrænsning af udviklingen af ukrudt

  3. Frigivelse af kvælstof til rapsen

Der er således tre positive effekter ved anvendelse af blandingen. Forsøg har vist, at companion crop kan reducere ukrudtsbestanden med op til 80%, og frigivelsen af kvælstof vil ligge på 15-30 kg N/ha om foråret.

Rapsjordloppernes skadelige effekt mindskes primært via den kraftige biomasse fra både vikke og kløver, der vokser godt til og ”maskerer” rapsen for rapsjordlopperne. Derudover har bukkehorn en afskrækkende effekt på rapsjordlopperne pga. artens specielle lugt.

 

Tips til udsåning og pleje af Assist+

Assist+ kan udsås samtidigt med rapsen, enten ved samblanding før udsåning eller fra separat såkasse. Der er rigtig gode erfaringer med såning på dobbelt rækkeafstand, hvor companion crop sås imellem rapsrækkerne. Dette giver lys og plads til companion crop. De tre arter er meget frostfølsomme og vil fryse væk, når frosten sætter ind.

De tre arter tåler ikke Belkar, og hvis der er behov for denne ukrudts-sprøjtning, skal Belkar-sprøjtningen skubbes så langt som muligt i efteråret for at få den bedste effekt af companion crop. Agil, Focus Ultra og Kerb tåles.

 

Praktiske oplysninger

  • Sælges i sække á 10 kg

  • 10 kg rækker til 1 hektar

Hvis du er nysgerrig eller har spørgsmål om Assist+, kan du altid kontakte os.

Kontakt os her

Se alle vores rapssorter

Har du spørgsmål?
Vi står altid til rådighed

Find vores medarbejdere
Skriv til os

+45 75 89 22 00