Vårbyg har med over en halv million hektar været den største afgrøde i Danmark de seneste fem år. Omkring 65 % af produktionen anvendes til foder, mens ca. 30 % anvendes til malt her i landet eller eksporteres som maltbyg til maltning i udlandet. Maltbyg opnår de fleste år en attraktiv merpris i forhold til foderbyggen. De danske malterier malter ca. 300.000 ton om året, mens eksporten af maltbyg svinger kraftigt fra år til år, afhængig af maltbyggens kvalitet i Danmark og i andre maltbyg-producerende lande. Typisk ligger eksporten af maltbyg på en halv til en hel million ton om året.

Vårbyg til malt er et konservativt marked, og der er relativt få sorter, som er bredt anerkendt som maltegnede blandt malterier og bryggerier. Før en sort kan anerkendes som maltsort, skal den gennem en afprøvning både i laboratoriet og i stor skala på industrielle malterier. Der findes en række nationale programmer, hvor maltkvaliteten af nye, potentielle maltbygsorter afprøves, og sorterne kan opnå en anbefaling til malt og ølbrygning. I Danmark er det Danish Preferred, andre vigtige programmer er Berliner programmet i Tyskland, CBMO i Frankrig samt MBC i England. Tyskland er et vigtigt marked for dansk maltbyg, en anbefaling i Berliner programmet er derfor vigtig, men ikke afgørende for maltbyg dyrket i Danmark.

Udover krav til specifik sort er der strenge krav til kernekvaliteten af det enkelte maltbygparti, for at det kan godkendes uden fradrag i prisen. Proteinindholdet skal ligge i intervallet 9,5-11 %, sorteringen over 2,5 mm skal være > 90 %, og spireenergien skal være minimum 95 %. Kornet skal nedtørres til et vandindhold på maksimum 14 %.

Dyrkning af maltbyg

Valg af maltbygsort

Det er vigtigt at vælge en sort, der er bredt anerkendt for sin maltkvalitet, for at sikre afsætning som maltbyg. Derudover skal man vælge sorter med en god kernekvalitet, så risikoen for at dyrke byg med lav sortering, der ikke kan afsættes til malt, minimeres. Stråstyrke er en vigtig egenskab for at undgå aks- og strå-nedknækning og lejesæd, der kan være ødelæggende for både udbytte og kvalitet.

LG Caruso og LG Allegro er to stærke bud på maltbygsorter. LG Caruso blev anbefalet af Berliner programmet i 2024 og er på vej igennem Danish Preferred, sorten kan således afsættes til malt med stor sikkerhed, og den udbydes til salg i 2026. Den lidt nyere sort LG Allegro er på vej gennem afprøvning i CBMO-programmet i Frankrig og i Danish Preferred, kommercielt salg forventes fra 2027. Begge sorter har en fremragende kernekvalitet, kombineret med et unikt stærkt strå og en stærk resistensprofil med mlo meldugresistens, god resistens mod bygrust og resistens mod havre-nematoder race 1 og 2.

Læs mere om LG Caruso og LG Allegro.

Etablering

Høj hektolitervægt og store kerner er vigtige kvalitetsparametre i maltbyg, derfor holdes der lidt igen med udsædsmængden for at undgå en meget kraftig bestand. Fra begyndelsen af marts etableres 220-250 planter pr. kvm stigende til 300-330 i begyndelsen af april. Tidlig såning er vigtig, da vårbyg har en kort vækstperiode. Ved sen såning fra midt april og senere er der stor risiko for, at afgrøden udsættes for forsommertørke og høje temperaturer kort efter fremspiring, hvilket påvirker buskningen negativt. Ved såning fra midt i marts har planterne mulighed for at udvikle et robust rodnet og generere et passende antal sideskud, inden strækningsvæksten sætter ind. På den anden side tolererer vårbyg ikke våd og sammenpresset jord og skal derfor først sås, når der kan etableres et godt såbed. Forsøg har vist en betydelig udbyttenedgang ved såning senere end omkring den 10. april, udsættelse af såningen til begyndelsen af maj medførte et tab på ca. 18 %, og en udsættelse af såningen til omkring den 20. maj medførte et udbyttetab på godt 50 % (Landsforsøgene 2018). Udsæden bør placeres i en dybde på 3-4 cm, dybere såning hæmmer buskningen.

LG Caruso og LG Allegro er meget velegnede som dæksorter ved udlæg af græs. Det skyldes deres medium til korte strålængde og meget stærke strå, der mindsker skygning og risiko for nedknækning og lejesæd, der kan skade udlægget betydeligt.

Gødskning

Kvælstofmængden skal være passende for at nå et proteinindhold på 9,5-11 %, dette opnås normalt ved at tildele lidt under kvælstofnormen for lokaliteten, men her er egen erfaring vigtig. Maltbyg kan færdiggødes ved etablering eller umiddelbart efter. På grovsandet jord med risiko for udvaskning af kvælstof i det tidlige forår bør gødningen deles. Den bedste og frem for alt sikreste effekt af kvælstof fås ved at placere en betydelig del (> 50 %) af kvælstoffet sammen med eller ved siden af kernerne ved såning. Forsøg har vist merudbytter på 1-3 hkg/ha for placering af kvælstof, og op til 5-6 hkg/ha for yderligere at placere fosfor og kalium sammen med kvælstoffet (Landsforsøgene 2013 og 2014). Vårbyg har et behov for 20-25 kg fosfor og 60-70 kg kalium. I år med forsommertørke kan effekten af placeringen være væsentlig større pga. en mere sikker effekt af gødningen. Gylle bør nedfældes før såning, hvis det er muligt. Byggen skal være færdiggødet omkring stadie 30-32. Risikoen ved senere tildeling af kvælstof er, at planten reagerer ved at udvikle sene sideskud, der nedsætter kvaliteten af kornet. Det sker især i forbindelse med tørke, der forsinker effekten af gødningen.

Sygdomme

Alle Limagrains vårbygsorter indeholder MLO genet for resistens mod meldug, der giver en fuldstændig resistens mod sygdommen. Svampebekæmpelse i vårbyg kan ofte klares med en sprøjtning omkring stadie 48, tidligere sprøjtning kommer på tale ved kraftige angreb af bygrust. Sprøjtningen i stadie 48 rettes mod bygrust, skoldplet og bygbladplet. Der anvendes midler med effekt på Ramularia, der først viser sig senere, men som skal bekæmpes forebyggende.

LG Caruso og LG Allegro har begge en effektiv resistens mod bygrust og Ramularia, resistensen mod skoldplet og bygbladplet er middelgod. Sorterne kan derfor dyrkes med en minimal indsats med svampebekæmpelse, oftest vil en sprøjtning være nok.

Vårbyg til foder

Over halvdelen af produktionen af vårbyg anvendes til foder. Dyrker man vårbyg med henblik på anvendelse i foder, er sortsudbuddet noget større, end hvis man er afhængig af, at afgrøden kan afsættes til malt. Forædlingsmæssigt er fokus dog malt, og de sorter, der udbydes som fodersorter, er oftest sorter, der har manglet det sidste i maltkvalitet. Det betyder, at sorterne er forædlet efter at have en god modifikation, dvs. en god nedbrydningsprofil af cellevægge og protein, hvilket er en stor fordel til grisefoder, da fordøjeligheden for grisen af sådanne sorter vil være helt i top. Et godt eksempel på dette er LG Bolero, der er indplaceret med en karakter på 5 i foderværdi, hvilket er helt i top.

I forhold til hvede er der mindre variation mellem vårbygsorter med hensyn til proteinindhold, det skyldes nok forædlingen, der i mange år har haft fokus på maltbyg, hvor der er snævre grænser for proteinindhold. Byggen har dog den fordel, at indholdet af en række essentielle aminosyrer i proteinet er noget større end i hvedeprotein, og man kan dermed spare på tilsætningen af de syntetiske aminosyrer i foderet.

Dyrkningsmæssigt er der ikke principielle forskelle mellem at dyrke vårbyg til foder og malt, men til foder kan man bruge en lidt større udsædsmængde.

I foderbyg er det oplagt at drage fordel af sortsblandinger. LG Bolero markedsføres af Hornsyld Købmandsgaard i en blanding med to andre sorter. Læs mere om LG Bolero her.